Løven og Klagen er en digtsamling om et barn og et fødselstraume.
Bogens fortæller er barnets mor, men det har hun svært ved at begribe. Godt nok er hun tæt knyttet til barnet og glad for at være dets ven og beskytter i dagligdagen. Det komplicerede er at holde ud, at hospitalsindlæggelsen og kejsersnittet, der har været så ødelæggende for fortælleren, overhovedet har noget med barnet at gøre.
Bogen pendler mellem to tidsakser: Et fremadskridende forløb fra barnets fødsel i højsommeren til vinteren halvandet år senere. Dette forløb afbrydes jævnligt af beretningen om den ni dage lange indlæggelse, hvor kejsersnittet fandt sted. Indlæggelsen bliver altså ved at stjæle billedet fra fortælleren.
Løven og Klagen er en bog, som længes efter fred og ro, men ikke vil forsones. Den fortæller om uoverstigelig kærlighed og uoverstigeligt had, såvel som latter, venskaber, statuer og en meget grim gulvlak.
Kommentar